Lise Ring

Strategisk kommunikation

Mangeårig erfaring med interkulturel kommunikation. Startede i marketing, hvor hun skabte fortællinger om arkitektegnede dørgreb. Bevægede sig over i HR og lærte organisationen, at fortællingen skal komme indefra og ud, for at den lever – og for at vi over hovedet kan tale om et brand. Altimens styrtede verden i grus, da finansmænd måtte sande at hovmod og varm luft ikke er et bæredygtigt produkt. Ingen brancher gik fri, hoveder rullede og pludselig stod Lise tilbage som chefen for det hele.

Krisekommunikation, branding, PR, intern kommunikation. You name it – she googled it. Og sådan skulle det gå til, at Lise, i løbet af de fire første år af sin karriere, nåede hele kommunikationspaletten rundt, og afsluttede det med en uddannelse i Strategisk intern og ekstern kommunikation. Et bagvendt forløb, der egentlig bare bekræftede hende i, at hun – for at sige det på modersmålet, godt jysk – ikke var helt galt afmarcheret.

Siden da har hun, uden at se tilbage, hjulpet en snes organisationer med at skabe homogene fortællinger på tværs af platforme – også de menneskelige. Nå ja, og så har hun sideløbende løbet 18 marathons og kørt 5 IRONMANs, medstiftet løbe- og menneskerettighedsbevægelsen Right to Movement, som arrangerer Palæstina Marathon og fortæller nye, positive historier fra verdens brændpunkter og skrevet artikler om ekstremcykelløb.

 

MOBIL: 6146 7262
MAIL: lrc@edsbjerg.dk